En rose så jeg skyde

Antal vers:


Forspil:



  1. En rose så jeg skyde
    op af den frosne jord,
    alt som os fordum spå’de
    profetens trøsteord.
    Den rose spired frem
    midt i den kolde vinter
    om nat ved Betlehem.
  2. For rosen nu jeg kvæder
    om kap med Himlens hær.
    En jomfru var hans moder,
    Maria ren og skær.
    I ham brød lyset frem
    midt i den mørke vinter
    om nat ved Betlehem.
  3. Den rose fin og lille
    har dejlig duft og skær;
    den lyse for os ville
    og sprede mørket her;
    i sandhed mand og Gud;
    af syndens nød og pine
    han nådig hjalp os ud.