Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand
nær salten østerstrand
det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas sal
og det er Frejas sal
Dér sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid;
udhvilede fra strid;
så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bautasten
bag højens bautasten.
Det land endnu er skønt;
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt,
og løvet står så grønt,
og ædle kvinder, skønne mø’r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer
bebo de danskes øer.
Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
som virker, hvad han kan!
som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå,
sin top i bølgen blå.
