Der er et yndigt land

Antal vers:


Forspil:



  1. Der er et yndigt land,
    det står med brede bøge
    nær salten østerstrand
    nær salten østerstrand
    det bugter sig i bakke, dal,
    det hedder gamle Danmark,
    og det er Frejas sal
    og det er Frejas sal
  2. Dér sad i fordums tid
    de harniskklædte kæmper,
    udhvilede fra strid;
    udhvilede fra strid;
    så drog de frem til fjenders mén,
    nu hvile deres bene
    bag højens bautasten
    bag højens bautasten.
  3. Det land endnu er skønt;
    thi blå sig søen bælter,
    og løvet står så grønt,
    og løvet står så grønt,
    og ædle kvinder, skønne mø’r
    og mænd og raske svende
    bebo de danskes øer
    bebo de danskes øer.
  4. Hil drot og fædreland!
    Hil hver en danneborger,
    som virker, hvad han kan!
    som virker, hvad han kan!
    Vort gamle Danmark skal bestå,
    så længe bøgen spejler
    sin top i bølgen blå,
    sin top i bølgen blå.