Skuld gammel venskab rejn forgo
og stryges fræ wor mind?
Skuld gammel venskab rejn forgo
med dem daw så læng, læng sind? Di skjønne ungdomsdaw, å ja, de daw så svær å find! Vi’el løwt wor kop så glådle op for dem daw så læng, læng sind!
Og gi så kuns de glajs en top
og vend en med di kaw’.
Vi’el ta ino en jenle kop
for dem swunden gammel daw. Di skjønne ungdomsdaw, å ja, de daw så svær å find! Vi’el løwt wor kop så glådle op for dem daw så læng, læng sind!
Vi tow – hwor hår vi rend omkap
i’æ grønn så manne gång!
Men al den trawen verden rundt
hår nu gjord æ bjenn lidt tång. Di skjønne ungdomsdaw, å ja, de daw så svær å find! Vi’el løwt wor kop så glådle op for dem daw så læng, læng sind!
Vi wojed sammel i æ bæk
fræ gry til høns war ind.
Så kam den haw og skil wos ad.
Å, hvor er æ læng, læng sind! Di skjønne ungdomsdaw, å ja, de daw så svær å find! Vi’el løwt wor kop så glådle op for dem daw så læng, læng sind!
Der er mi hånd, do gamle swend!
Ræk øwer og gi mæ dind.
Hwor er æ skjøn å find en ven,
en håj mist for læng, læng sind! Di skjønne ungdomsdaw, å ja, de daw så svær å find! Vi’el løwt wor kop så glådle op for dem daw så læng, læng sind!
