Nu er dagen fuld af sang

Antal vers:


Forspil:



  1. Nu er dagen fuld af sang,
    og nu er viben kommen,
    bekkasinen natten lang
    håndterer elskovstrommen.
    Plukke, plukke dugget strå,
    plukke, plukke siv ved å,
    plukke, plukke blomster.
  2. Engen er nu gyldengul
    af tunge kabbelejer,
    søndenvinden byder op,
    og dueurten nejer.
    Plukke, plukke dugget strå,
    plukke, plukke siv ved å,
    plukke, plukke blomster.
  3. Dammen ligger dagen ud
    med brudelys i hænde,
    rækker højt de ranke skud,
    at solen må dem tænde.
    Plukke, plukke dugget strå,
    plukke, plukke siv ved å,
    plukke, plukke blomster.
  4. Nu vil mø med silkestik
    på brudelinet sømme.
    Den, som ingen bejler fik,
    hun ta’r sig én i drømme.
    Plukke, plukke dugget strå,
    plukke, plukke siv ved å,
    plukke, plukke blomster.
  5. Ræk mig en forglemmigej
    og sidst en krusemynte,
    sådan slutter vi vor leg
    så glad, som den begyndte.
    Plukke, plukke dugget strå,
    plukke, plukke siv ved å,
    plukke, plukke blomster.